Anderledes skoledage

I løbet af skoleåret bryder vi den almindelige hverdag op med med både fordybelsesuger, temauge, motionsdag m.v. Det er vigtigt for os at ramme en god balance mellem almindelig klasseundervisning og inspirerende afbræk.
Når man arbejder med et spændende projekt, kan det være rigtig godt f.eks. at have dansk eller matematik en hel dag.
 
Når vi har fordybelsesuge, er det præcis det, vi gør: Dykker vi ned i et bestemt fag hele dagen. Det giver mulighed for at komme i dybden med fagligheden og opleve, hvad et fag virkelig kan.
 
Vi holder også meget af vores årlige juleklippedag, hvor vi sammen pynter hele skolen op.
 
Sidste torsdag i skoleåret tager vi på fælles klassetur med fokus på det sociale, og runder skoleåret godt af sammen.

SKS-løbet – vores årlige motionsdag

På Skt. Knuds Skole har vi selvfølgelig også en årlig motionsdag.

Her handler det om glæden ved at bevæge sig og om fællesskabet.

Alle klasser dyster om at få flest runder. De mindre børn giver den gas i Botanisk Have. Det store løber, cykler (og meget andet!) om Brabrand Sø.

Fordybelses- og  temauger 5 gange om året

Fire gange årligt har vi fordybelsesuger. Her har vi ét fag hele dagen – nogle gange flere dage i træk. Det giver gode muligheder for at lave sammenhængende faglige forløb, ture ud af huset og rigtig meget mere.

Én gang årligt har vi en temauge for hele skolen, hvor vi arbejder på tværs af samtlige klasser og årgange. Det styrker også sammenholdet og bevidstheden om, at vi er én fælles skole.

Både til fordybelses- og temauger bruger vi ofte de muligheder, det giver os at være en skole midt i Aarhus’ mange kultur- og naturtilbud.