Undervisning:

På skolen afvikles al undervisning efter gældende love og regler, med undtagelse af kristendomsfaget, hvor vi fra 2. – 6. årgang deler eleverne i et katolsk religionshold og et alm. religionshold. Herudover følger vi folkeskolens fag, og aflægger også de samme prøver ved afslutningen af 9. og 10. klasse. Herudover evalueres elevernes udbytte af undervisningen løbende i de enkelte fag, og denne evaluering præsenteres for skolens elever og forældre ved skole-hjem samtaler to gange årligt.

Skolen gennemfører ligeledes de samme nationale test som i folkeskolen, med undtagelse af testen i dansk i 2. klasse. Her er det skolens vurdering at eleverne møder for mange tekniske udforinger, hvilket typisk kommer til at overskygge det faglige udbytte af testen. Skt. Knuds Skole kan således både på karaktergennemsnit og i forhold til de nationale test sammenligne sig med et landsgennemsnit. Ved seneste offentliggørelse af karaktergennemsnit (Fra prøverne i sommeren 2016) lå Skt. Knuds Skole med et karaktergennemsnit på 7,8 mod landsgennemsnittet på 7,0. Medtages den socioøkonomiske reference ligger skolen i ni af prøvedisciplinerne over det forventede, i to af prøvedisciplinerne på niveau med det forventede og i fire af disciplinerne under det forventede. Skolens ledelse og skolens bestyrelse har vedtaget at der i de kommende år sættes særligt fokus på skolens faglighed og elevernes faglige udbytte.

Skolens fysiske rammer:

Skolen har gennem de senere år haft et massivt fokus på at forbedre de fysiske rammer på skolen, således at vi kan tilbyde såvel skolens elever som skolens ansatte optimale rammer for læring og trivsel. Skolen har derfor iværksat et større nybyggeri som forventes påbegyndt i slutningen af kalenderåret 2017. Byggeriet skal forøge skolens bygningsmasse med godt 1000 m2, og når byggeriet er afsluttet vil samtlige af skolens lokaler tilgodese de fysiske og læringsmæssige forudsætninger, der skønnes nødvendige for at kunne levere en optimal undervisning.

Sociale arrangementer:

Der har gennem skoleåret været afviklet adskillige sociale arrangementer på skolen. Faste traditioner er blevet holdt i hævd, herunder SKS-løb, SOS-dag, Laksko-fest, Store-elevfest, Skt. Hans på Skt. Knuds og mange flere. Disse arrangementer bidrager positivt til sammenhængskraften på skolen, og er med til at udvikle det stærke fællesskab som skolen er et udtryk for. Ligeledes har vi gennem året afviklet 12 økumeniske gudstjenester, gudstjenester som vores klasser på skift arrangerer, og som bibringer skolens elever oplevelsen af samhørighed.

Pædagogiske fokusområder:

I skoleåret 2016-2017 har vi haft fokus på kommunikation. Formålet med dette fokusområde har været at forbedre såvel den interne som eksterne kommunikation, og der har i forløbet været sat særligt fokus på den udfordrende kommunikation både i forhold til kollegial kommunikation og i forhold til kommunikationen med skolens elever og forældre. Skolens personale har henover fire pædagogiske arrangementer modtaget oplæg fra eksterne konsulenter med henblik på at udvikle en mere professionel kommunikation med hinanden og med skolens elever og forældre. Vi har arbejdet med den cirkulære spørgeteknik og med den genoprettende tilgang – begge perspektiver ligger fint i tråd med skolens værdigrundlag og tilsigter, at vi får en så professionel og kompetent dialog med hinanden og vores elever og forældre som muligt. Umiddelbart inden sommerferien evalueres forløbet blandt skolens personale, og skolens pædagogiske udvalg tager stilling til hvorledes der bør arbejdes videre med kommunikationen på skolen.

Teamudviklingssamtaler:

Alle skolens lærerteams har i løbet af året deltaget i en teamudviklingssamtale med skolens ledelse. I forlængelse af vores pædagogiske arrangementer, har samtalerne haft fokus på kommunikation, og er afviklet ud fra den cirkulære spørgeteknik. Gennem samtalerne får skolens ledelse et indblik i, hvorledes klasserne på skolen fungerer, ligesom samtalerne er en optimal mulighed for at drøfte særligt udfordrende problematikker omkring enkeltelever eller klassekulturer.

 

Evaluering af særlige områder.
Vi har dette skoleår særlig arbejdet med evalueringen af ”Frihed og folkestyre” og ”Elevens alsidige udvikling”. Vi har arbejdet med disse emner både på ledermøder (ledelsens (SFO-leder, viceskoleleder og skoleleder) ugentlige møde) og på afdelingsmøder. Skolens lærere og børnehaveklasseledere er delt op i to afdelinger: Indskolingsafdelingen med de lærere, der primært underviser i 0.-5. kl. og udskolingsafdelingen med de lærere, der primært underviser i udskolingen.

 

Frihed og folkestyre
På et afdelingsmøde i efteråret blev følgende passus fra bekendtgørelsen af lov om friskole og private grundskoler drøftet:
Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”

På indskolingsmødet kom forskellige udsagn frem:

  • Klassemødet (et ugentligt møde i ’Klassens tid’) et fint eksempel på, at børnene får erfaring med demokrati.
  • Børnene kan udtrykke sig – give deres mening til kende – også de tosprogede, som det ikke altid ligger så naturligt for.
  • Børnene lære ulve/giraf sprog
  • Sproget er vigtigt – der gøres en daglig indsats for at være opmærksom på, at der tales pænt og ikke nedladende/grænseoverskridende.
  • De lærer at tage hensyn, lytte
  • Drenge og piger bader sammen i 0. +1. klasse – de lærer at acceptere hinandens forskelligheder

På udskolingsmødet kom andre udsagn frem:

 

  • Der arbejdes med human right og civil rights
  • I en temauge for et år siden blev der skrevet breve til fanger, Amnesty har kontakt med
  • En del af børnene på skolen vokser op i ægteskaber på tværs af kulturer
  • Klassemødet (som i indskolingen) – som i 8. kl. afløses af ’Kærlig talt’ http://www.projektkaerligtalt.dk/
  • Eleverne inddrages i emnevalg i forskellige fag. Oplevelsen blandt lærerne er dog, at Fælles mål og de mange tydelige krav, gør ’råderummet’ for elevindflydelse mindre
  • I 8. kl. er eleverne i ’social praktik’ – bl.a. i form af et besøg på Kirkens Korshær

 

Begge afdelinger bemærkede følgende:

 

  • Skolen er ’Red Barnet ambassadørskole’ og benytter ofte materiale fra Red Barnet bl.a. vedr. børns rettigheder
  • I temauger arbejder vi jævnligt med temaer fra dette område. Dette års temauge havde ’Kommunikation’ som overskrift. Tidligere har temaet været ’Trivsel’
  • Vi har to elevråd på skolen – det lille (indskolingen) og det store (udskolingen). Klasserne vælger repræsentanter til elevrådene og kan komme med forslag til elevrådets arbejde.

 

Elevernes alsidige udvikling
På adskillige ledermøde og på et afdelingsmøde i vinters har vi drøftet og evalueret ’Elevernes alsidige udvikling’. Vi brugte noget af materialet fra selvevalueringsmodelen. Det består af tre hovedpunkter.
Det første hovedpunkt ’Lysten til at lære’ arbejdede vi med på ledermøde.
Vi arbejder med elevernes fysiske trivsel og arbejdsmiljø bl.a. ved undervisning i svømning og idræt og ved forskellige aktiviteter bl.a. Legepatrulje i frikvartererne. I mange fag arbejdes med Cooperative Learning. Vi har planer om nybyggeri og renovering af legepladsen, som vi forventer kommer til at forbedre elevernes fysiske trivsel og arbejdsmiljø.

Vi arbejder med elevernes psykiske trivsel og arbejdsmiljø særlig i klassens tid, hvor der er forskellige traditioner såsom klassemøder og ’Kærlig talt’. Vi har et AKT-team, der arbejder både forebyggende og intervenerede. Vi måler elevernes trivsel ved at benytte klassetrivsel.dk og UMV – og ved elevsamtalerne taler vi med eleverne om deres trivsel. På SKS ligger det meget i kulturen at arbejde med trivsel. Vi har temauger med tydeliggørelse af skolens værdier. Her arbejder eleverne sammen på tværs af klasser og årgange. På nogle klassetrin er der socialt arbejde og pilgrimsvandring.

Vi arbejder med elevernes oplevelse af selvtillid og selvværd i temauger, ved klassemøder og måske ikke mindst ved den forskellighed og mangfoldighed, der findes på vores skole.

Sidste skoleår havde vi et forløb omkring at forstå og formulere læringsmål og arbejde med evaluering. Bl.a. skulle lærere planlægge, udføre og evaluere to obligatoriske forløb med læringsmålstyret undervisning.
Evaluering af eleverne sker på mangfoldige måder: gennem nationale test, 9. og 10. kl. prøver, ved elevsamtaler, ved skole-hjem-samtaler og ikke mindst ved den daglige feedback og respons på opgaver og andet fagligt arbejde. Personlige og meningsfulde mål og hvordan man når disse er et tema ikke mindst ved elevsamtalerne.

Problemløsning, udvikling, nytænkning og valg af relevante præsentationsformer til formidling er opgaver arbejder vi med i alle fag. Særligt arbejdes der med dette i projektopgaverne 8.-9. kl. og ved Den selvvalgte obligatoriske opgave i 10. kl.

Nysgerrighed og lyst til at lære er væsentlige forudsætninger i forhold til at lære. Disse forudsætninger styrkes gennem individuelle samtaler og klassedrøftelser. På vores skole kan man få lov til at være sig selv, og der er en udbredt accept af forskellighed og et godt arbejdsmiljø i klasserne.
På afdelingsmøderne blev særligt afsnittet om ’At lære på forskellig måde’ drøftet.
En gruppe arbejdede med spørgsmålet: Hvilke arbejdsformer, aktiviteter og emner bruger du, der især kan vække, styrke og bevare elevernes nysgerrighed og lyst til at lære?
Svarene lød:
Varierede arbejdsformer og variation i det hele. Der skal være noget for alle.
Eksperimenterende arbejdsformer, kreativitet, bevægelse.
Lokalerne skal gerne vise, hvilke emner vi arbejder med – det være sig i klasselokalet eller i faglokalerne.
Eleverne skal være med til at stille spørgsmålene. De skal have medbestemmelse – indflydelse
Eleverne skal have ejerskab for det, de laver. De skal gerne frembringe noget, de er stolte af / har succes med.

En anden gruppe arbejdede med spørgsmålet: Hvilke arbejdsformer, aktiviteter og emner bruger du, tilpasset elevernes køn, der især kan vække, styrke og bevare elevernes nysgerrighed og lyst til at lære?
Svarene lød her: Vi har som sådan ikke kønsopdelt vores undervisning, aktiviteter og emner efter køn. Alle undervises i det samme. Der kan være kønsopdelte arbejdsformer fx i forbindelse med gruppearbejde, hvor piger er i én gruppe, drenge i en anden. Eller i værkstedsfag, hvor drengene har været sammen i hjemkundskab og pigerne for sig. Men indholdet var det samme.

De to sidste grupper arbejdede med henholdsvis understøttelse af de fagligt svage elevers nysgerrighed og lyst til at lære og de fagligt stærkes ditto.

Svarene ift. de fagligt svage blev fagspecifike.
Musik: Vælger enkle musiksatser/rytmemønstre og bygger videre
Fordeler instrumenterne, så alle magter deres opgave – medfører succes
Skærper lytteopmærksomheden ved at tegne under lytning
Taler om ’handlingen’ først.
Klassisk musik – et godt valg, som regel rolig musik
Omgivelserne er vigtige

Sløjd: Stor variation i elevernes kunnen og motivation. Det kræver, at man opfinder den dybe tallerken for de elever, som ikke er motiverede, når de kommer. Det er vigtigt, at alle eleverne på et tidspunkt i løbet af året får lavet noget, de er glade for og kan være stolte af. Jeg sørger også for at give eleverne ros.

Dansk i 3. kl.: Jeg prøver at bruge klassens forskellige ressourcer ved at lade eleverne arbejde i grupper.
Et eksempel: Først snakker eleverne 2 og 2, så 4 og 4, og alle skal sige et ord hver om et emne, derefter en hel sætning.
Jeg arbejder med billeder og filmklip blandt andet, så alle kan være med.
Jeg tænker over det derhjemme. Hvordan kan jeg få de svage elever til at sige noget? Det er vigtigt at give en god introduktion, når vi skal i gang med noget nyt. Jeg prøver at ægge elevernes nysgerrighed.

Fra ledelsen side kan vi tilføje: Vi tilbyder specialundervisning. For de elever hvor der er relevant er der undervisning i ’Dansk som andetsprog’. Vi tilbyder lektiecafé. Vi har dobbelt bemanding i over halvdelen af lektionerne i 0. kl.

Svarene i forhold til de fagligt stærke:
De får mere taletid. Man ser deres ting. Opmuntrer dem. De fremlægger særlige opgaver. Jeg formulerer differentierede spørgsmål. Jeg bruger de fagligt stærke elevers produkter i undervisningen.
Jeg lader dem hjælpe de øvrige. Det man lærer fra sig, lærer man fra sig. Hvad er mine styrker? Hvad er mine svagheder? Hvordan kobler man den, der har brug for hjælp med den, der kan hjælpe?
Eleverne får differentierede opgaver. Fx ved bogfremlæggelse.
Det er vigtigt at lære eleverne, at de skal lave forskellige opgaver.
De bliver behandlet ens, når de bliver behandlet forskelligt.

Fra ledelsen side kan tilføjes: Der er tilbud om gymnasieforløb: Juniortalent, samarbejde med Aarhus Katedralskole. Der undervisningsdifferentieres. Den faglige respons er forskellig alt efter fagligt niveau.

I forholde til ’at lære på forskellig måde’ vil vi også nævne, at vi har ’fordybelsesuger’ fire gange årligt. Her anvendes i endnu højere grad end i det ’almindelige’ uger forskellige arbejdsformer- og metoder. Byens rum inddrages på forskellige udflugter og besøg.
I dagligdagen varieres mellem forskellige arbejdsformer: individuelt arbejde, gruppearbejde, klasseundervisning osv.
Punktet ”At lære sammen med andre” blev ligeledes drøftet på et ledermøde.
Vi har på skolen forskellige aktiviteter, der understøtter elevernes evne til at identificere, bruge, forstå og håndtere forskellige følelser og hvor elevernes evne til at håndtere konfliktfyldte situationer udvikles. Vi har i 0.-5. klasse ugentlige ’klassemøder’ og igennem hele skoleforløbet har alle klasser en ugentlig lektion ’klassens tid’, hvor der bruges tid på dette. På 8. årgang køres projekt ’Kærlig talt’, som netop handler om håndtering af følelser. Vi har et velfungerende AKT-team, som dels har forebyggende forløb i 1.-4. + 7. klasse, dels arbejder med mere akutte problematikker i de forskellige klasser. Igennem disse forskellige aktiviteter understøttes elevernes evne til at indgå i sociale fællesskaber, til at indgå i dialog og meningsudveksling og til at indgå i ansvarlig samarbejde med andre. Dette sker naturligvis også i undervisningen, i temauger, ved par- og gruppearbejde og gennem drøftelser.
Vi har stor kulturet spredning, hvilket medvirker til at øve elevernes evne til at indgå i forskelligartede fællesskaber og acceptere forskellighed.

Den enkelte elev oplever sig selv som leder af en proces, når vedkommende arbejder med diverse rapporter og afleveringsopgaver – naturligvis med en graduering ift. alder.

Vi har elevråd, prøvevalg og besøg på Rådhuset – alt sammen aktiviteter, der giver eleverne erfaring med at indgå i demokratiske processer.
Evaluering af kompetenceudvikling
Vi er så småt gået i gang med arbejdet med en kompetenceudviklingsplan. Dette arbejder vi videre med i det kommende skoleår.
I dette skoleår har vi to medarbejdere på henholdsvis læsevejleder- og matematikvejlederuddannelse. Disse uddannelser forsætter næste skoleår.
Skolelederen færdiggør i forsommeren en diplom i ledelse.
Vi skal snarest ansætte en AKT-koordinator. Vælges en kandidat uden AKT-uddannelse, tilbydes vedkommende en sådan i næste skoleår.


Evaluering af SFO Asgård

SFO Asgård er Skt. Knuds Skoles fritidsordning. Asgård er en velfungerende SFO med ca. 120 børn fra 0. til 4. klasse og 8 medarbejdere. Der er et tæt samarbejde med undervisningsdelen i hverdagen, flere medarbejdere deltager om formiddagen i indskolingen, specielt i 0. klasse. SFO Asgård er åben hver dag fra 12.05 til 17.00, fredage dog kun til 16.30. Fritidsordningen er ligeledes åben i de 2 frikvarterer om formiddagen.

Hverdagen er præget af forskellige aktiviteter på legeplads/skolegård samt i indskolingshuset, der huser SFO Asgård fysisk. Byens mange muligheder udnyttes jævnligt på ture ud af huset.

Personalet i SFO Asgård består af 4 uddannede, samt 4 uuddannede og er præget af tæt samarbejde og stor kontinuitet.

 

Evaluering fremover
Vi arbejder på en systematisering af evalueringsområdet. Vi har påbegyndt udviklingen af et skema til brug ved evaluering.