Et udviklende fællesskab

ET UDVIKLENDE FÆLLESSKAB – med trivsel og høj faglighed

Skt. Knuds Skole skaber trygge rammer og et stærkt fællesskab, hvor dit barn kan udvikle sig bedst muligt – både personligt, socialt og fagligt. Her kan hvert enkelt barn VÆRE sig selv, uden frygt for at føle sig udenfor, uden frygt for mobning eller pegen fingre.

Det frugtbare fællesskab som afsæt for dit barns udvikling
Og præcis dette – at kunne være sig selv, som man ér – er grundlaget for det gode fællesskab, som er et af vores særkender. Når man får plads til at være sig selv, uden at skulle forstille sig over for andre, ja så udvikler man også en respekt over for andres personlige egenart.

Helt naturligt udvikles der – i klassen, mellem klasserne, i skolen som helhed – fællesskabsfølelse, trivsel og tolerance. Der udvikles et læringsmiljø, som man selv kan vokse i og udvikle sig ud fra – både personligt, socialt og fagligt. Hør hvad børnene siger: Præsentationsvideo

Red Barnet og Call me har kåret Skt. Knuds Skole til at være landets bedste inspirationsskole indenfor antimobning og trivsel. Læs mere i Aarhus Stiftstidende